Menu
   


Jydekop...konkurrence for sjov.

Konkurrence.

Jo, vi springer skam seriøst. Og jeg vil gerne "pace" mine springere til at deltage i konkurrencer. Det er bare ikke så nemt, fordi nye springere ikke har nogen idé om, hvad det er for noget. Og så er det nemmeste jo at blive hjemme. Og så er der vist også det, at jeg ikke er så skrap, som jeg burde være. Det sjove er, at de få, som kommer afsted efter megen overtalelse, rigtig gerne vil af sted igen.

Første skridt i den forbindelse er Jydekop. Det er en serie på fire konkurrencer i en sæson, som afholdes forskellige steder i Jylland. Baggrunden er, at nogle af mine trænerkolleger og jeg i 2007 gik sammen om at danne Jysk Trampolin Sammenslutning som en reaktion på, at Klubtræf under GymDanmark var blevet en tand for seriøst. Vores Jydekop er for alle og enhver, som har det sjovt med trampolin, også selv om de er nybegyndere, vi stiller ikke ret mange krav til springerne, og hovedformålet med stævnerne er at møde springere fra andre foreninger og have det sjovt. Der er selvfølgeligt lidt seriøst i det, vi springer i syv rækker efter alder og springniveau, og der er medaljer til de tre bedste i hver række. Vi tæller 70 - 80 springere fra Helle TeamTramp, Jelling, Vejen, Bramming, Aars og Borup på Sjælland ved et stævne, og noget tyder på, at vi bliver flere i fremtiden.

Du kan læse meget mere om Jydekop på www.jydekop.dk. Og du kan følge os på Facebook/jydekop
Jydekop er tilpas afslappet til, at alle kan være med. Herover er der hygge ved beregnerbordet, hvor dommernes karakterer bliver regnet sammen til resultater og placeringer i de forskellige rækker.
Sommetider er vi heldige med at få medierne til at interessere sig for trampolin. Og på billedet herunder er et link til en kort udsendelse i TV Syd om Jydekop.
Jydekop i Vejen 2011. Vi fandt på i forbindelse med fastelavn at springe "katten af Kassen". En papkasse slår nemlig ikke så hårdt, hvis den falder ned. Der er selvfølgeligt indpakket slik i kassen. Det er en årligt tibagevendende begivenhed, som ungerne ser frem til.
Susanne Selmer..e-mail: ruinen@paradis.dk
Gengivelse af tekst og billeder kun med skriftlig tilladelse